Den ultimative guide til bryllup

Det bliver den største fest I kommer til at have nogensinde – og den bedste. Så I kan lige så godt starte i god tid. Selvom I er i god tid, så er der så mange detaljer som skal på plads. Der er så mange valg – og fravalg der skal tages. Derfor har vi lavet den ultimative guide til bryllupsparret, best man, brudens far, brudepigerne, familien, vennerne der skal lave polterabend – og alle dem der bare elsker et godt bryllup.

Er der én erfaring alle gør sig ved større arrangementer – og i særdeleshed bryllupper – så er det start i GOD tid. Det er som oftest brudeparret selv, der står på deres dag og skal nyde festen. Et godt og velplanlagt arrangement kræver ingen tid på selve dagen. Så skal dagen nydes til fulde, så få styr på alle detaljer og stop op en gang i mellem og se helheden. Det gøres bedst på afstand. Så I starter et helt år forinden.

Når hjerter smelter – sammen

Et år til bryllup

I er enten blevet enige om at det bedste er at blive gift eller manden har været på knæ. Han skal dog hurtigt op igen for der er en masse der skal på plads nu.

Det første er et budget til bryllup. Her handler det både om hvad det må koste, men også hvordan I vil spare op til det. Hvor meget har I ? Og hvor meget skal I lægge til side hver måned ?

Så skal I finde et sted for vielsen. Skal det være det traditionelle kirkebryllup eller skal det være borgerligt. Hvilken kirke eller rådhus skal det være. Hvis I bliver borgerligt viet kan I også finde et romantisk sted som jeres have, den lokale sø eller skov. I kan også bare vælge Las Vegas eller et anden eksotisk sted i verden. Nogle bliver gift under vandet eller på en bjergtog. Alle har deres hver deres smag. Langt de fleste vælger dog et kirkebryllup og den underliggende romantik, der er ved at gifte sig for gud og sin familie.

Bruden i centrum

Bedste sted til en bryllupsfest

Så skal der findes et sted til at fejre jeres store bryllupsfest. Først og fremmest er der to gode at have in mente. Det ene er at være tæt på hvor I er blevet gift og det andet er at der er rigeligt med plads. En bryllupsfest fylder på mange måder mere end en almindelig fest. Det er godt hvis I laver en top 5 eller top 3 over mulige steder. Gå ud og besøg dem en efter en og list fordele og ulemper op. Husk at der skal være mad, drikke, personale, køkken og opvask, plads og borde og stole. Der skal kunne spises et sted og danses et andet. Det har også betydning med udearealer – eller mangel på samme. Her kan der tænkes lidt i at tid og sted skal passe. Der findes sjældent det perfekte tidspunkt, men det perfekte sted kan sagtens være det i planlægger efter. Så hvad enten det er en superlækker restaurant, lejede lokaler, den lokale skole eller et telt i haven. Så husk at det til bryllup ikke er den fysiske ramme, men al den kærlighed der er inde i den.

Fest og farver til bryllup

Gæsteliste Bryllup

Derfor er det godt I er ude i virkelig god tid. Så er det også det tidspunkt i begynder på gæstelisten. Det er ofte her I støder på de første – af mange – små konflikter. For SKAL moster Gerda med? Der er groft sagt to kategorier og det er venner og familie. Eller den grove måde at se det på brudens familie og gommens familie. Nu er det vigtigt med rummelighed. Et godt råd er at tale om hvem og hvad der er vigtigt for jer. Altså bliv kloge på hinandens kriterier. Hvad ligger der til grund for at I vælger som I vælger. Hver situation om gæsteliste til bryllup er forskellig,men værdierne bag er de samme. Familie, venner, nære og fjerne, livshistorie og antal, hvad er der råd, helt særlige hensyn (det kan særligt være ældre i familien).

Et – næsten – royalt bryllup

Slankekur til bryllup – for og imod

Alle vil gerne se bedst muligt ud til sit bryllup – og at være slank er som oftest et af de vigtigste. jeg har skrevet for og imod velvidende at de fleste mænd vil have det som mig og de fleste kvinder nok vil være imod. Jeg har stor forståelse for behovet om at se bedst muligt ud. Det bliver veldokumenteret med fotograf og de er billeder til resten af livet. Alligevel synes jeg at et bryllup er om indre værdier. Jeg tror også I ser bedst muligt ud – jo færre ting I skal tænke på de sidste uger op til bryllup. At bryllup er en god anledning til at smide de kilo I gerne vil er fint, men at skrue sig ned i konkurrenceskøjteløbsprinsesse-vægt og måle vægten med 3 decimaler. Det vil jeg mene tager fokus fra alt det andet – og vigtigere. Men uanset hvad så tag også snakken om det der er vigtigt for jer til jeres store dag. Find fem ting hver og se om vægten er med der. Er den det så er det under alle omstændigheder nu – og ikke om 11 måneder I skal starte.

Det bliver verdens bedste dag

Kom ud i god tid – hvad skal der ske 10 måneder før bryllup

Nu er det tid til at varsle en masse mennesker. Rygtet om jeres bryllup er nok gået forud for jeres officielle annoncering. Men nu skal dem som skal være brudepiger og hele følget af best man annonceres. Det er også godt at være ude i virkelig god tid om toastmaster. For det er unægtelig en af de helt store opgaver. Så kan I stille og roligt begynde at tænke på hvor I vil hen til bryllupsrejse. Så kan det nemlig også lægges ind i budgettet.

Bryllup kjole og habit

Det er også i denne periode I skal se efter bryllupstøj. Det er nemlig en rigtig tidsluger. Det er samtidig noget især din kommende kone har set frem til. Så her er det nu du kan give ro og plads til hende. Der kan også være en designer der gerne vil have tingene og input i virkelig god tid. Designere er som alle kunstnere bedst at tale og koordinere med i god tid, da mange godt kan opleves svære at arbejde sammen med når deadline er lige om hjørnet. De vil gerne have god tid til den kunstneriske proces.

Der skal flot tøj og god stil

Hvor finder I en bryllupsfotograf

Her er det virkeligt vigtigt at lave god research og ikke mindst være ude i god tid med booking og ikke mindst forventningsafstemning. For nu er vi er kunstnere så er bryllupsfotografer en af de svære grupper. Dels er det meste af deres indtjening i nogle få korte perioder i april, maj, juni og august, september, dels har de hver deres stil. Så det er om at booke dem. I skal tænke på at selvom det lyder af meget med fem måneder, så er det kun weekender og allermest bare lørdage. Læg så til at de skal bruge en hel aften eller endda en hel dag – og det udgør en stor del af deres indtjening. Så gælder det bare om at have en håndfast aftale.

Spændingen stiger – hvad skal I huske 8 måneder før

I kan glæde jer over at I – hvis I har overholdt tidsplanen – er i god tid med det hele. Nu handler det om at nyde, at der ikke er stress på og se på det næste på listen: Blomster. Husk at der skal blomster til en masse ting. Lige fra den vigtige brudebuket, til blomsten i knaphullet hos gom og best man, til buketter på bordene og naturligvis brudepigerne. I er i god tid, så tænk både på hvad I ønsker og om det er sæson. Heldigvis for jer, så er der et kæmpeudvald, der altid er til rådighed. Fra de traditionelle roser til det alternative. Få styr på farve, størrelse og udseende. Især farverne er vigtige, når I skal se på brudepigekjoler. Her er det vigtigt at det både matcher brudekjole og blomster.

Uden mad og drikke duer brylluppet ikke

De første sommerfugle i maven melder sig og der er seks måneder til bryllup

Selvom alle – eller langt de fleste – ved det så skal der invitationer ud. Her skal der inviteres til kirke/rådhus ceremoni eller noget helt tredie ceremoni og ikke mindst den efterfølgende fest. I kan også tænke i at skyde en reception ind i mellem. Således at alle kan være med til ceremonien og efterfølgende reception, hvorefter det kun er de indbudte til selve festen. Således kan I få rigtigt mange med, som ellers ikke ville have oplevet jeres vielse og dele oplevelsen med alle dem I lyster. I skal altså bestille invitationer og konvolutter og en kuglepen eller to. I kan også vælge selv at lave al det kreative arbejde og få det finpudset inden det kommer på print.

Transport ved bryllup – hvordan kommer I rundt

I skal også have styr på hvordan I vil komme fra hjemmet til kirken eller der hvor vielsen finder sted. Derefter skal i fra ceremonien til det sted festen holdes, og så endelig fra festen til der hvor I vil holde bryllupsnatten. Skal der bestilles en limo eller er det en tandem. Skal I gå hånd i hånd eller er det en taxa. Mulighederne er mange.

Til bryllup med stil

Nu kommer nerverne for alvor på sin prøve med 5 måneder til bryllup

Nu skal der styr på gommens tøj. Det er som oftest noget nemmere for dels slanker han sig hurtigere – og kan først tage sig sammen i sidste øjeblik alligevel. Så hvis han starter fem måneder før, så er der håb for at slankekuren begynder to måneder før – og så når han det alligevel. Men som med bruden er det ikke det ydre – synes jeg. Det handler mere om at et sæt kan sys til og lidt ud. Det handler også om at være og føle sig tilpas til bryllup og ikke tænke så meget på de små detaljer, men være fokuseret på de store. Det personlige og bare være i nuet og nyde sit bryllup. Der skal dog stadig tages nogle valg. Er det et jakkesæt, smoking eller noget helt tredje? Det skal der tages en beslutning om nu.

De vigtige ting til bryllup er bryllupsringene

Nu melder et af de mest personlige og vigtige spørgsmål sig. Hvilke ringe skal I have. Nu taler vi ikke om et sæt tøj, der skal bruges en – måske to gange, men et sæt ringe der skal bæres hver dag og hver nat resten af livet. Så her er det godt at lave en masse research. Hvad kan I lide, hvor personligt skal det være, hvor skal det købes. der er mange vigtige spørgsmål.

Ringene – et tegn på troskab

Den eventyrlige rejse – sammen – bryllupsrejsen

Det er også nu at bryllupsrejsen skal til at bookes. I skal som det første være sikre på at booke det i de navne som I har efter I er blevet gift. I kan også bare gøre det nemmeste – at vente med at ændre navne og rejse på jeres gamle pas. PÅ den måde sparer I også en del, der kan bruges på rejsen. Der er nemlig ingen grund til en billig honeymoon. Det er her at I virkelig skal rejse som I festede – og lade den grå hverdag forblive i horisonten.

Den endelige nedtælling – 4 måneder til bryllup

Nu kan I så småt skimte jeres store dag. De fire måneder vil flyve af sted. Der er tid til at booke frisør – især til hende og knap så meget til ham. Det er trods alt hende der skal stå smukt med håret og blomsterne og manden der skal fælde en tåre over det smukkeste syn. Husk at bestille både en tid en måneds tid før – og en til dagen før. Der er den mulighed at frisøren kan lægge make up – ellers er det oplagt at have en make up artist oveni.

The final touch – and taste – bryllupskage

Der SKAL bare være bryllupskage. Her er varianterne nærmest uendelige. Det er jo en dessert af de store – men om det er jeres egne brownies, hjemmebagt jordbærkage, konditorens bedste bud på en lagkage (med fire lag) eller noget helt femte. Det er op til jeres smag – og behag.

Bryllupstaler

Men der skal ikke bare mad ind – der skal også ord ud. Den første tale er toastmasterens – er kridter banen op. Så er det gommen, der traditionelt taler mellem forret og hovedret. Det kan godt føles tidligt, men tro mig – det er rart at få den overstået, så kan resten af festen nemlig nydes i fulde drag. Og ja det er overstår – for de små sommerfugle i maven bliver til tusinde flagermus, som forretten skrider frem. Det er skønt bagefter efter – uanset hvad. Men start nu – i god tid. Som Kim Larsen er citeret for så skal poesi ligge lidt og bage. Hans egen sang Jutlandia lå og bagte i et par år. Det var faktisk kun omkvædet der var på plads.

Så kom så guds – og din egen- skyld i gang med den vigtigste tale i dit liv. Du skal bare begynde på den. Få de første tanker og ideer ned på papir. Tænk på det som en hval. Den er umulig at sluge i en bid, så del den op i mange små. Så kommer du i mål. Lad den udvikle sig i dit hoved. hav en notesbog eller din mobil klar, når og hvis du skulle komme i tanke om noget vigtigt, sjovt eller rammende. Du kan læse meget mere om bryllupstaler her.

Den bedste musik til bryllup

Her kommer I bare ikke udenom en brudevals. Det gode er at det er nemt at lære og en god ide er tidligt at få en time eller tre hos en danselærer. Der er naturligvis også bare youtube og køkkengulvet. Så er der mange timers hygge. Derudover skal I være opmærksomme på at booke en DJ eller i det mindste have en playliste på plads. Det er dog et af de mindste problemer i dag. Med mobil og jackstick, samt en eller to gode højtalere, så er I godt på vej. Der er nok også en majoritet af gæsterne, der har en indre DJ. Så her er et af de steder I kan slappe lidt af. Her kan improviseres helt ned til a capella niveau.

3 måneder før – the panic begins

Det er nu du køber hovedpinepiller til din kommende kone og forbereder dig på de sidste tre måneder som ugift mand. De sidste forberedelser skal i hus – og selv om I har styr på det meste vil der stadig være en masse der løbende skal følges op på. Det uforudsete er den største post i et bryllups budget – i al fald hvad angår bekymring og tankemylder. Men is på – har I styr på ovenstående – så er der ikke meget tilbage.

Forret hovedret og dessert – bryllupsmenu a la carte eller ad libitum

Om det er suppe, steg og is eller helstegt pattegris, Duck Orange, stegt flæsk med persillesovs eller gourmet, så skal der spises og drikkes. Kom ud og smag en masse lækkert op til nu. I kender sikkert hinandens smag og ved sikkert indenfor hvilken genre i søger. Alter muligt i dag – og selv noget så eksotisk som sushi er en hverdags ting for mange. Det er typisk det traditionelle der er i højsædet. En forret i fiskeverdenen, en hovedret med lækkert kød og sauce og en ikke alt for tung dessert plejer at glide ned. Men et tag-selv-bord med alt godt fra havet eller eksotisk smørrebrød, tapas eller thai – alt kan komme i spil.

Så skal der laves en ønskeliste. I skal gøre op med jer selv hvad I ønsker og der er masser af muligheder for at få listen registreret alle de relevante steder. på nettet

Så er der brudesko og strømper og her må der endelig ikke spares – det er en pigedrøm come true. Så slagt endelig sparegrisen(hvis der er nogle overlevende), og gå ud og find de perfekte sko. Du skal tænke på, at I skal have dem på hele dagen. Samtidg er det endelig en lejlighed til netop t købe de sko du altid har ønsket dig. Du kan også tænke over accessories som en taske, en jakke, et spænde eller et sjal. Husk også muligheden for et slør.

De sidste prøvelser bryllup eta 2 måneder

Er invitationerne sendt? ellers så få den i posten nu – eller fra udbakken til sendtbakken. I skal også huske at der kan være ventetid med anbefalet post i dag. Der skal ogsp styr på andre formalia som en udfylde og indlevere en prøvelsesattest til jeres hjemkommune.

På prøvelsesattesten skal der fremgå to vidner. Få indhentet og udfyldt en ægteskabserklæring – det er en af de 30 minutters opgaver der er svære at få for hånden hvis I bare skyder det. Det er vigtigt.

Face lift and face off – den sidste finish

Ansigtsbehandling er næsten et must. dels er der skønhedsaspektet, men jeg har altid tænkt at det er godt med selvforkælelsesaspektet og to timers ro, hvor du eller I er i centrum. Det er lige hvad I har brug for – hver for sig eller sammen. I kan få inspiration her – både til ansigt- og par pleje. Der kan være brug for det.

Få bestilt tid til en dejlig ansigtsbehandling og læg lidt massage, healing, englekortlæsning eller noget andet der kan give det lidt krydderi. Få lagt det en til to uger før (Husk at I også skal have et polterabend). Det er ogspå vigtigt at I husker at efter sådan en behnadling skal huden lige falde ned igen.

The big wedding – jeres store dag er lige om hjørnet -Bryllupsdagen er set ready go

Nu har I fået jeres svar på SU eller bare de sidste tilbagemeldinger og der er ingen vej udenom. Der skal laves en bordplan. Så step it up man – ellers løber din kone med det hele. Det er her du som mand kan og skal vise dit engagement i dette her. Det kan lyde besnærende og nemt at lade din kone køre bryllups mazurka – men hun vil mærke om du kan make a stand – og så klemt moster Gerda ind – eller ud – hvis det er det DU vil. Lad være at begrænse jer af tid. Det er en af de rammer, som er med til at fuldende festen – og god stemning mellem jer – er solid grund og fundament for jeres kommende ægteskab – og fest. I skal dog nok lige forberede jer på at der er polterabend for jer. Det kan I læse mere om her.

Bryllupsdagen – jeres dag

Her er det bare at sige at en bryllups fest er en FEST for de forberedte. Har i sat et hak alle steder ovenfor – så er i 99.9 procent i hus. Det er bare at lade jer sænke ned i sædet og nyde turen. I bliver taget i kærlig hånd af alle jeres nærmeste og I er i de bedste hænder så NYD DET. Nyd hvert et sekund og husk at en dårlig kort tale er meget bedre end en god LANG tale. Hvis du taler fra hjertet, så er ordene lige meget.

Post- bryllupsdag

Efter en veloverstået honeymoon er det tid til takkekort.

TAK for tålmodigheden – I kom i hus – husbond and wife – og nu starter alt det svære. Så book en parterapeut – og husk at ægteskabet er et skab der skal passes og plejes. Der skal ryddes op og ud, der skal kommunikeres og forkæles, der skal bæres over og understøttes, der skal udvikles og afvikles. Held og lykke med jeres bryllup.